Sørensen Biler Aps

Helsinge

Juridisk

Persondatapolitik

Denne persondatapolitik er beregnet som en hjælp til at forstå, hvilke personoplysninger vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem og hvad vi bruger dem til. Dine rettigheder i forhold til vores behandling af dine oplysninger er også beskrevet.

Vi opfordrer dig til at gennemgå denne persondatapolitik, så du er orienteret om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger.

 

1. Hvilke oplysninger indsamler vi om dig?

Personoplysninger er alle slags informationer, der kan henføres til dig. De fleste personlige oplysninger vælger du selv, om du vil udlevere til os, f.eks. ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve, køber eller sælger en bil, indgår en service- eller leasingaftale enten, direkte hos os eller vores samarbejdspartnere. Vi kan også søge oplysninger om dig og din bil fra offentlige tilgængelige registre og databaser, f.eks. SKAT, CPR- og motorregisteret, som vi kombinere med de andre indsamlede data.

 

Vi indsamler forskellige kategorier af oplysninger, f.eks.:

Personlige oplysninger, som indsamles hos dig, f.eks. dit navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Disse data bruges bl.a. ved værkstedsbesøg sammen med data om din bil.

Vi vil ofte spørge om dit personnummer, så vi er sikre på at kunne identificere dig

Ved prøvekørsler skal vi også bruge kørekortnummer eller kopi af kørekort

Ved køb af bil og finansiering af denne kan vi desuden have brug for lønsedler, årsopgørelse, bankkontooplysninger og forsikringsselskab

Data behandles og opbevares i henhold til gældende lovgivning.

Oplysninger om din bil, f.eks. mærke, model og registreringsnummer, stelnummer, købsdato, antal kørte kilometer, bilens kørselsdata og servicehistorik.

Brugergenereret information, f.eks. dine kontaktinformationer, som du registrerer eller afgiver i forbindelse med bookning af prøveture, tilbudsforespørgsler og konkurrencer.

Oplysninger om din brugeradfærd, f.eks. dine søgemønstre på vores hjemmeside og hvordan du bruger vores tjenester. Vores hjemmesider og vores e-mail-kommunikation kan indeholde et elektronisk billede (såkaldt websignal eller pixel tag).

Tekniske detaljer om din enhed eller internetforbindelse, f.eks. IP-adresse, cookies og din placering og brugernavn.

Oplysninger om cookies. Vi bruger cookies, elektroniske billeder og lignende sporingsteknikker på vores hjemmeside og i vores e-mail kommunikation. Læs mere om vores cookie politik.

 


2. Formål og retligt grundlag

For at vores behandling af dine personoplysninger er lovlig, skal der være et konkret formål med behandlingen, dvs. at det er nødvendigt for at kunne opfylde en aftale med dig, at det er nødvendigt i henhold til lovgivningen, at vi har en legitim interesse grundet vores forretning eller fordi du har givet dit udtrykkelige samtykke hertil, jævnfør persondataforordningen artikel 6.


Indgåelse af aftale eller juridisk forpligtelse: Vores primære formål med at indsamle personoplysninger er at opfylde de aftaler vi indgår med dig, som f.eks.:

Prøveturskørsel

Tilbudsgivning

Køb, salg, og leasing af bil

Håndtering af bilfinansiering og forsikringsydelser

Serviceeftersyn og værkstedbesøg

Opfylde reklamations- og garantiforpligtelsen samt at opfylde de forpligtelser, vi ellers har over for importør og producent

Legitime interesser: Andre formål er at lave generel markedsføring, kundetilfredshedsundersøgelser og at kunne tilbyde dig god service gennem brugerdefinerede tjenester og mere relevant indhold. Desuden bruger vi dine data til at skabe statistikker og rapporter til analysering af markedet, demografiske og geografiske forhold, interesser og adfærd.

Samtykke:
Hvis vi har modtaget dit samtykke til elektronisk markedsføring, bruger vi dette til de formål, som er angivet i samtykkeerklæringen. Mangler vi dit samtykke, kan vi ikke kontakte dig omkring vigtige serviceindkaldelser og forbrugerinformation, der kan have indvirkning på din bils garanti og vedligeholdelse. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, f.eks. via et afmeldingslink i bunden af et nyhedsbrev eller ved at kontakte os på hs@sorensen-biler.dk

Overholdelse af lovgivning: Vi kan også behandle dine personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse eller en afgørelse fra en myndighed.

 

3. Hvem deler vi dine oplysninger med?


Vi behandler dine oplysninger med den største omhu, og dine oplysninger anvendes kun af os, af vores koncernforbundne selskaber og samarbejdspartnere for at yde dig den bedste service. Der er f.eks. følgende årsager til at dele dine data:

Importøren for Opel - K.W. Bruun Automotive A/S, Hovedvejen 1, 2600 Glostrup, CVR: 32278477, modtager dit navn, kontaktinformation, bildata og servicehistorik, hvis formål bl.a. er opfyldelse af garantiforpligtelserne, at yde teknisk support til os og din bil, at lave kundetilfredshedsundersøgelser m.m. Det kan du læse mere om i importørens persondatapolitik her.

Hvis du igennem os tegner en serviceaftale med importøren, overdrages aftalen til importøren. Grundet denne aftale har både importøren og vi ret til at kontakte dig, så vi sikrer, at aftalen overholdes og giver dig mest mulig værdi

Producenten for Opel - Opel Automobile GmbH, Bahnhofsplatz, D-65423 Rüsselsheim, Germany, modtager dit navn, kontaktinformation, bildata og data vedr. garantireparationer, hvis formål bl.a. er håndtering af garantiforpligtelserne, at yde teknisk support til importøren, og derigennem til os og din bil, samt at lave kundetilfredshedsundersøgelser.

Dine bildata deles med alle autoriserede forhandlere og værksteder. Disse har adgang til specifikke data vedr. din bil, herunder servicehistorik, således at den bedste service kan ydes, ligegyldigt hvilket autoriseret værksted du bruger.

Andre selvstændige dataansvarlige modtager et udvalg af dine data, så som SKAT, Motorregistreret, forsikringsselskaber og finansieringsselskaber, således at vi kan overholde vores aftaler med dig og vores forpligtelser ifølge lovgivningen.

Udvalgte databehandlere deler vi også data med. Disse hjælper os med at drive vores forretning og får kun lov til at bruge dine personlige oplysninger på vores vegne og til de specifikke opgaver, vi giver dem instrukser om. Databehandlerne skal sikre, at dine personoplysninger behandles fortroligt og opbevares forsvarligt, og det er fortsat os, der er ansvarlige for dine data.

 

4. Hvor lang tid opbevarer vi dine personlige oplysninger?

Vi gemmer kun dine personlige oplysninger, så længe det er nødvendigt for vores formål eller krævet i henhold til lov eller aftale. Når vi ikke længere har behov for dine personoplysninger, bliver disse slettet eller anonymiseret, således at vi ikke længere kan identificere dig som person.

Faktura og fakturagrundlag gemmes ifølge regnskabsloven.

Generelt gemmer vi persondata som foreskrevet ved lov eller så længe, vi har en aktiv kunderelation og en legitim interesse som beskrevet under vores formål.

 

5. Hvad gør vi for at beskytte dine data?

For at forhindre uautoriseret adgang, brug, ændring, ødelæggelse eller videregivelse af dine personoplysninger har vi indført passende organisatoriske og tekniske foranstaltninger. Disse foranstaltninger er truffet på baggrund af en foretaget risikovurdering med udgangspunkt i typen af de personoplysninger, vi opbevarer.

Som udgangspunkt overfører vi ikke data uden for EU. I de enkle tilfælde, hvor det forekommer, er der indgået aftaler og truffet nødvendige foranstaltninger for at beskytte dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovkrav. Hvis vi f.eks. anvender et firma, som er beliggende i USA, sker det kun, hvis firmaet har tilsluttet sig EU-USA Privacy Shield aftalen.

 

6. Links til andre websteder

Bemærk venligst, at der kan være links til andre hjemmesider på dette websted. Hvis du følger et sådant link, kan det medføre, at du besøger andre websteder, der indeholder andre persondatapolitikker end dem, der er angivet i denne. Du bør altid læse politikken for hver hjemmeside og hvert socialt netværk, som du besøger og som du deler oplysninger med, så du ved, hvordan de forholder sig til håndtering af personoplysninger.

 

7. Ændring af Persondatapolitikken

Denne persondatapolitik kan opdateres af os. Skulle vores formål med behandling af dine personoplysninger ændre sig væsentligt, har vi oplysningspligt til at meddele dig dette direkte og inden for rimelig tid.

 

8. Dine rettigheder

Herunder kan du læse om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du f.eks. kontakte os via hs@sorensen-biler.dk eller som nævnt under kontaktoplysninger.

Ret til indsigt: Du har ret til at se de personoplysninger, vi behandler om dig samt få en række oplysninger om behandlingen. I nogle situationer vil vi have brug for din hjælp.

Ret til berigtigelse (rettelse): Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning: I visse tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling: Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Ret til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet): Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk.

Klage til Datatilsynet: Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan læse mere om, hvordan du klager og finde Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

 

9. Kontaktoplysninger

Det er nedenfor angivne virksomhed (den dataansvarlige) der indsamler, behandler og passer på dine personoplysninger:

Sørensen Biler ApS

Tofte Industri 1

3200  Helsinge

Telefon: 48798500

E-mail: hs@sorensen-biler.dk